onsdag den 21. januar 2015

udfordring og flow

 om at holde sig selv til ilden
- eller - at være karrig med sin tid

Flere gange har jeg sat mig for øje at gennemføre en så kaldt "art challenge". Mit første forsøg var min tegneblok, ideen var ganske simpelt at tegne og blogge en tegning om dagen. Det gik rigtig fint i starten, men det jeg som ny blogger hurtigt fandt ud af var, at der absolut ikke var nogen der så hvad jeg lavede. Efter noget tid gik det i sig selv igen...... 

På min vej rundt på diverse kunstblogs/sider faldt jeg over denne unge kunstner Derek Overfield http://www.derekoverfield.com/ som giver dette råd i et interview 
"Work, and be brutal with yourself when it comes to time. We have too many distractions in our world, too many reasons not to make art." hele interviewet kan læses her: http://www.artsillustrated.com/derek-overfield-artist/

En anden indgangsvinkel til at få et "sundt" workflow har for mig været, at få indsigt i hvordan andre har trådt stien. I sommer læste jeg bogen "Daily Rituals" how artist works af Mason Curry som også startede som en blog nemlig denne http://dailyroutines.typepad.com/

Jeg faldt for noget tid siden over denne blog http://bryanlewissaunders.org/sps/ , Bryan Lewis Saunders tegner mindst et selvportræt om dagen. Jeg opdagede ham, da nogen, sikkert på facebook delte hans selvportrætter på diverse stoffer. Og da jeg interesserer mig for det menneskelige sanseapperat, vakte dette min nysgerrighed. Hvilket lige minder mig om dette eksperiment med edderkopper på stoffer: http://www.trinity.edu/jdunn/spiderdrugs.htm  http://en.wikipedia.org/wiki/Effect_of_psychoactive_drugs_on_animals bliver lidt bekymret over hvor usammenhængende koffein spindet er :-(

Nå men tilbage til emnet kunst udfordring! Jeg følger den aldeles misundelsesværdige blog http://www.thejealouscurator.com/blog/ , hvis I ikke kender den vil jeg absolut anbefale at tjekke den ud. På mange planer et beundringsværdigt projekt I kan læse om baggrunden for bloggen her http://www.thejealouscurator.com/blog/about/
Og hvorfor skriver jeg så om denne blog? Jo, pr 01 2015 lancerede hun en 12 måneders #creativeUNblock challenge, som fik mig til pennene: http://www.thejealouscurator.com/blog/2015/01/03/creativeunblock-no-1/

Og det er ikke fordi jeg føler mig kunstnerisk blokeret, men som mange af jer der arbejder freelance eller selvstændigt sikkert har bemærket, er der simpelthen bare så mange digressioner, forhindringer, sidegader, prokrastinationer, tidsrøvere, faldgruber etc som jeg ihvertfald har en tendens til at falde i on a regular basis - so to speak. Jeg elsker simpelthen at have en deadline. Og selvom jeg godt kan frygte, at det kun er mig selv der opdager at jeg følger denne udfordring, så gør det at jeg har skrevet på en andens blog at jeg vil gennemføre, det lidt mere bindende.



7 billeder i 15 kopier hver


originalen
og kopierne:


















De 15 første str a4, resten bliver i a5....






Ingen kommentarer:

Send en kommentar